Aftræksforsøg – Dokumenteret kvalitet med uafhængig 3. parts kontrol
Aftræksforsøg anvendes til at dokumentere overfladestyrke og vedhæftningsstyrke i eksempelvis beton, puds, spartel og belægninger – både på gulve, vægge og lofter.
Dansk Betonundersøgelse udfører uafhængige 3. parts afprøvninger, hvor fokus er på objektiv dokumentation uden interessekonflikter. Det betyder, at du som bygherre, entreprenør eller rådgiver altid får en uvildig kontrol af de udførte arbejder.
Aftræksforsøg er en velkendt metode, hvor en stålskive limes fast til overfladen og trækkes væk med stigende kraft, indtil bruddet sker. Resultaterne dokumenteres i en prøvningsrapport, som både indeholder en bestemmelse af styrken, og en vurdering af brudtypen. Eksempler på forskellige anvendelsesområder for aftræksforsøg er opstillet nedenfor:
• Bestemmelse af sammenhængsstyrke i overflade af cementbaserede gulve (typisk forinden udlægning af overflade med krav til sammenhængsstyrke i overfladen, f.eks. epoxybelægning)
• Bestemmelse af vedhæftningsstyrke af reparationsmaterialer.
• Bestemmelse af vedhæftningsstyrke af overfladebehandlinger (f.eks. spartel, maling mv.) eller inden behandling.
• Bestemmelse af vedhæftningsstyrker af fliser/klinker f.eks. i butikslokaler, svømmehaller mv. hvor der er krav til vedhæftningsstyrken.
• Indirekte bestemmelse af trykstyrkeklasse af flydemørtel eller pudslagsgulve iht. Gulvfakta (Bestemmelse af trækstyrke- Gulvfakta – Gulvbranchen – DI).
Vores udstyr er kalibreret og testene udføres iht. gældende standarder – for gulve iht. kravene beskrevet i Gulvfakta, ”Bestemmelse af trækstyrke – Gulvfakta – Gulvbranchen-DI”.
Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med sikker og veldokumenteret kontrol af overfladestyrke og vedhæftning.