Effektiv skadesregistrering med mulighed for 3D-model
Med droneassisteret skadesregistrering er det muligt at indsamle data af høj kvalitet på en hurtig og effektiv måde. På ejendomme, hvor der ønskes foretaget en fuld skadesregistrering af eksempelvis, altaner, tagkonstruktion eller klimaskærm, kan der indsamles en stor mængde data, uden det kræver anvendelse af lift og/eller adgang til lejligheder.
Inspektion og skadesregistrering med droner, kan også være særligt velegnet på konstruktioner som broer og vandtårne, fordi konstruktionerne i sig selv er svært tilgængelige.
Mulighed for 3D-model og opfølgning på skadesudvikling
Skadesregistrering med drone har udover den åbenlyse fordel, at processen med at indsamle data gøres lettere og hurtigere, også den fordel, at der bliver mulighed for at sammensætte en 3D-model, hvorved skadesudviklingen for en given konstruktion effektivt kan følges over tid.
Hos Dansk Betonundersøgelse har vores specialist på området sit eget dronecertifikat, hvilket betyder, at vi kender reglerne for flyvning med droner, og dermed kan spare med vores kunder omkring mulighederne på lige præcis deres konstruktion.
Omvendt tror vi også på, at de mest specialiserede ydelser kan leveres af dem, som arbejder med droner på daglig basis. Derfor har vi indgået et samarbejde med DronePartner, som opererer selve flyvningerne og indsamler data, efter vores anvisninger.