Korrosionsmålinger

Bestemmelse af korrosionsaktivitet og korrosionsrisiko i betonkonstruktioner vha. EKP-målinger

Korrosionsmålinger med EKP giver en præcis og ikke-destruktiv kortlægning af armerings korrosionsaktivitet i betonkonstruktioner. Korrosion af indstøbt armering i betonkonstruktioner er ikke altid synlig, og derfor kan det være væsentligt at identificere og kvantificere områder med forhøjet korrosionsrisiko vha. ikke-destruktive korrosionsmålinger.

Målingerne kan anvendes til at etablere et mere omfattende beslutningsgrundlag for drift, vedligehold og renovering af betonkonstruktioner, end hvis destruktive/fysiske undersøgelser står alene.

Vi anbefaler altid, at korrosionsmålinger udføres i kombination med destruktive undersøgelser, for at opnå det mest pålidelige grundlag for udarbejdelsen af efterfølgende renoveringsstrategi. Typisk vil omfanget af destruktive undersøgelser dog kunne reduceres betydeligt, hvis de udføres i kombination med korrosionsmålinger.

Anvendelsesområde

Korrosionsmålinger kan være relevante, når man ønsker at:

• Få dokumentation for korrosionsaktiviteten i betonkonstruktioner, som er udsat for kloridpåvirkning (f.eks. i p-anlæg, broer, bassin- og tankkonstruktioner)

• Kortlægge områder med tidlig korrosionsudvikling før synlige skader (afskalning, blotlagt armering) opstår

• Etablere målrettet vedligeholdelses- eller renoveringsstrategi ved identificering af lokale områder med korrosionsrisiko.

• Validere effekten af udført behandling eller beskyttelse (f.eks. katodisk beskyttelse, injektion, behandling med korrosionshæmmere)

• Foretage risiko¬analyse og restlevetidsvurdering for konstruktioner i aggressivt miljø.

Er du interesseret i at høre mere om vores korrosionsmålinger eller ønsker du et tilbud? Kontakt os på telefon (+45) 52 32 00 00 eller e-mail dansk@betonundersogelse.dk.

Kontakt os og lad os tage en uforpligtende snak

Vi sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden. Så tøv ikke med at ringe eller skrive til os. Vi tager med glæde en helt uforpligtende snak med dig om dine planer.

Kontakt os i dag