Christian Bøgh Jøns Nielsen

Civilingeniør 


Mobil:                +45 5354 8010

Direkte mail:      cb@betonundersogelse.dk



Om mig


Jeg er uddannet civilingeniør fra 2010 og har siden da arbejdet med beton. I mit første job arbejdede jeg to år som entrepriseleder hos en af Danmarks største entreprenør-virksomheder, hvor jeg deltog i opførelsen af tre nye motorvejsbroer for Vejdirektoratet. De to år som entrepriseleder gav mig et vigtigt indblik i de udførelsesmæssige aspekter ved betonarbejde.


I 2013 blev jeg ansat i betoncentret på Teknologisk Institut, hvor jeg arbejdede, indtil jeg i 2021 stiftede Dansk Betonundersøgelse.

Hos Teknologisk Institut arbejdede jeg med en bred vifte af opgaver inden for beton, dog med tilstandsvurderinger af betonkonstruktioner som mit primære arbejdsområde. I den forbindelse har jeg opnået stor erfaring med eftersyn af bl.a. parkeringsanlæg, svømmehaller, facader, altaner og svalegange.


Sideløbende med arbejdet med tilstandsvurderinger har jeg i løbet af mine mere end 8 år hos Teknologisk Institut været involveret i flere udviklingsprojekter vedrørende altaner, herunder udarbejdelsen af en række vejledninger vedrørende altaneftersyn, hvoraf flere i dag kan findes på www.bygningsreglementet.dk.


Om Dansk Betonundersøgelse

Dansk Betonundersøgelse er en ingeniørteknisk rådgivningsvirksomhed med fokus på betonkonstruktioner. Ambitionen er at levere tekniske betonundersøgelser fra A-Z til både private- og erhvervskunder, og at gøre det med høj kvalitet til fair priser.  


Hvad enten du er en privat kunde, som er i tvivl om tilstanden af din altan, eller om du er erhvervskunde, som står foran at skulle planlægge et større renoveringsprojekt af en svømmehal, parkeringskælder eller andet betonbyggeri, så kontakt mig gerne med henblik på at få et tilbud på netop din opgave.